Udgivet i

Den Store Vintersmagning (lørdag d. 4/2)

Vintersmagning lørdag den 4. februar

Vi holder sgu en STOR smagning!

I den lille butik på Amager.
Midt i åbningstiden.
100% selvbetjent!

SÅDAN FOREGÅR DET:

  1. For at undgå trængsel, opdeler vi smagningen i tre heats:
    1. HEAT: 12:00 – 14:00
    2. HEAT: 14:00 – 16:00
    3. HEAT: 16:00 – 18:00
    Du bestemmer selv, hvornår du ankommer, bare det er inden for det rigtige tidsinterval.

  2. Mange tilmeldte = flere vine
    Vi stiller en masse åbne flasker på et langt bord. Jo flere tilmeldninger, des flere vine åbner vi. Hvis alle inviterer et par venner med, skal det nok blive en lang række (og en god fest).

  3. Adgang via gæsteliste
    Når du har betalt, kommer du på en gæsteliste. Kun folk på gæstelisten kan deltage. Ved ankomst bliver du krydset af og får så stukket et glas i hånden. Og så kan du bare smage løs!

  4. I øvrigt…
    – Jo tidligere du ankommer, des færre mennesker og flere åbne flasker kan du nok regne med.
    – Husk vores mængderabatter: 6 flasker = 15%, 12 flasker = 12% (man må gerne blande)
    – Nogle spørgsmål? Skriv til office@libre.vin