Audace og dig
Audace er en sommerdag på landet, hvor dugfrisk morgenluft, rabarberkompot, vådt græs, hjemmesylt, sort iste, mormors parfume og nabogårdens hestefold sætter den aromatiske scene. En kærlig invitation til at besøge barndommens kompromisløse opmærksomhed. Nu med med et glas saftig voksenjuice i hånden.
Du takker ja, og vinen svæver ubesværet på plads mellem kinderne, før en liflig syre fremkalder glemte smilehuller og vækker rustne danseben til live. Med kombucha, estragon og rød blandet saft lokker den bramfri bondeknold dig helt ud på dansegulvet, hvor livet er let, og timerne bliver lange.
Med ‘Audace’ rammer Erik Gabrielson virkeligt hovedet på sømmet, og det er tydeligt, at hans laissez-faire tilgang til vinopdragelse har båret frugt. Resultatet er en energisk og dristig rødvin, der balancerer på grænsen til det næsvise med sin store energi og uforlignelige charme.
Audace og detaljerne
Audace er lavet på biodynamisk dyrkede (men ikke certificerede) cinsault-druer fra 80 år gamle stokke i jordbund af kalksten og ler. Klaserne afstilkes delvist før spontangæring og nænsom skalkontakt i otte dage. Vinen lagrer herefter i en 10 hl terracotta-amfora. Intet er tilsat eller fjernet, hverken under vinificeringen eller ved aftapning på flaske. Audace er usminket, ukonserveret, gæret druemost.
Audace og maden
I køkkenet bør du sigte efter madretter, der komplementerer vinens lette og saftige karakter. Prioritér retter med en moderat smagsintensitet, der ikke overvælder vinen, men i stedet fremhæver dens livlighed. En god balance mellem rettens fedme og en veljusteret syrlighed, gerne med en god eddike, kan skabe en magisk velsmag. Overvej at integrere elementer, der kan spejle vinens blomstrede aroma, såsom friske krydderurter, spiselige blomster, eller endda aromatiske grøntsager, for at tilføje et floralt touch til retten. Smag på vinen og lad din intuition guide dig den sidste vej.
Fem bud på maden til Audace:
- Grillet laks med urter og citron
- Ratatouille
- Stegt kylling med rabarber-chutney
- Grillet grønt med balsamico-glace
- Gedeostsalat med valnødder og pærer
Audace og det praktiske
Servér Audace ved maks. 18 grader. Start altid hellere for koldt end for varmt, da det er svært at køle en vin ned, når først den er åbnet. Da vinen har en begrænset holdbarhed efter åbning, anbefaler vi ikke iltning før servering. Lad den i stedet langsomt åbne sig op. Men drik op inden aftenen er omme.