Gardunha Sul
Efter at have arbejdet 15 år i den mere konventionelle del af branchen, blev André Lourenço træt af at producere metervarer. Drømmen om at lave vin i det nordligt beliggende Beira Baixa – et spytkast fra Lissabon – med respekt for moderjord, sydede og boblede i ham, og nu måtte det bære eller briste!
Med vinmarker spredt ud på den sydlige side af bjerget Gardunha finder han frugt, som i det skoldhede klima forsynes med fin modenhed og struktur, og med druer fra den nordlige (og kølige) del af bjerget henter vinene deres altid genkendelige fremtrædende æblesyre. Med andre ord: vine i total balance.
Autenticitet har helt fra begyndelsen været en rettesnor, og derfor har André helliget sig til at producere vin fra oldgamle, næsten glemte portugisiske druesorter. Vi rynker ikke brynene, hvis du ikke har hørt om fernão pires, castelão og moscatel graudo, men de gror alle i Andrés marker, og alle bliver de behandlet med minimal intervention i både mark og kælder.